🌍 Haus der Natur i Salzburg – et museum hele familien vil elske
Kan I også mærke den der lille skepsis, når nogen foreslår et museum på ferien? Det kender vi alt for godt. Men lov os én ting. Sig aldrig nej til Haus der Natur i Salzburg. Det her er ikke et museum, hvor børnene keder sig og de voksne tæller minutterne. Tværtimod. Det er et af vores absolutte favoritsteder i Salzburg, og et sted vi besøger hver eneste gang, vi er i byen.
Haus der Natur er et interaktivt natur og science museum midt i Salzburg, som rammer helt perfekt til familieferie og bilferie i Østrig. Her er oplevelser for både små og store, og I kan nemt bruge en hel dag uden at nå det hele.
Særligt i år glædede vi os ekstra meget, da det nyrenoverede reptilområde endelig stod klar. Junior var i sit rette element og levede fuldt ud op til sit kælenavn som familiens egen dr. Pjuskebusk.
Derfor elsker vi Haus der Natur ❤️
Haus der Natur er et sted, hvor leg og læring går hånd i hånd. Det er overskueligt, varieret og spækket med oplevelser, som børnene rent faktisk gider engagere sig i.
I kan blandt andet opleve
• Flotte akvarier med fisk og undervandsliv
• Et stort og moderne reptilområde med levende dyr
• Udstoppede dyr fra hele verden
• Krystaller, mineraler og fossiler
• Udstillinger om kroppen, organer, lys og lyd
• Rummet, planeter og universet
• En stor science afdeling med eksperimenter
• Interaktive stationer for børn i alle aldre
Juniors klare favorit er området, hvor man kan styre vandets vej gennem en flod og bygge forhindringer undervejs. Det er svært at komme videre derfra igen.
Praktisk info til jeres bilferie i Salzburg 🚗
Haus der Natur ligger centralt i Salzburg og er nem at kombinere med en bilferie i Østrig.
• Adresse ligger i gåafstand fra den gamle bydel
• Parkeringshuse findes tæt på museet
• Nem adgang med barnevogn
• Café på stedet samt områder til medbragt mad
Bilferie i Salzburg er oplagt, og Haus der Natur passer perfekt ind som et stop på jeres kør selv ferie i Østrig, uanset om I bor i byen eller i omegn.
Kort om mad og pauser 🍎
I kan nemt holde pauser undervejs. Der er både café med varme og kolde retter samt områder, hvor I kan spise jeres egen madpakke. Det gør oplevelsen mere afslappet, især med børn.
Haus der Natur er perfekt på familieferien
Uanset om vejret viser sig fra sin bedste side eller ej, er Haus der Natur et sikkert hit. Det er en oplevelse, der både underholder, overrasker og inspirerer. Et museum der aldrig føles som et museum.